Det er med stolthed, jeg varetager hvervet som Oldermand for Københavns Bagerlaug.
Et laug som kan spores tilbage til 1200-tallet, men vi regner 23. juli 1683 som vores stiftelsesdato.
Et laug som værner om faglig stolthed og stolte traditioner.
Og det glæder mig, at man på mange måder idag vender tilbage til “rødderne”, med bagning i stenovne, gamle kornsorter og deje der langtidshæver kun på surdej.
Kig efter skiltet fra Københavns Bagerlaug når du skal købe brød og kager. Så ved du, du har fundet: En rigtig bager, der bager brød der smager!
Erik Ellitsgaard