HISTORIEN OM KØBENHAVNS BAGERLAUG
Det hele begyndte i 1290’erne
Københavns Bagerlaug har rødder helt tilbage til 1200-tallet, og mindede dengang om en broderorden, der stort set bestemte alt – bl.a. hvem der måtte få en bagerforretning. Medlemmerne havde bageri inden for voldene i København. Døde bagermesteren kunne hans enke videreføre forretningen, men lauget så helst, at hun giftede sig med en af bagersvendene, som så senere kunne overtage bageriet. Det fortsatte stort set frem til 1683.
Kong Christian den V greb ind
Samme år som Kong Christian V begyndte at modernisere samfundsstrukturen gennem Danske Lov (1683) – og senere med Norske Lov (1687) og Den Store Matrikel (1688) – greb kongen ind over for Københavns Bagerlaug og forlangte, at lauget ændrede sin ”Skraa” i en mildere retning. Og nej, det har ikke noget med tobak at gøre. ”Skraa” betød slet og ret ”lov”, og ordet blev anvendt helt op til 1800-tallet.
Ny ”Skraa” og valg af oldermand
I den nye ”Skraa” faldt de fleste skrappe regler bort, og det blev nemmere at slå sig ned som selvstændig bagermester. Desuden blev det besluttet, at Københavns Bagerlaug skulle have en oldermand. Han skulle vælges af samtlige bagermestre for på denne måde at finde frem til den person, som var fagligt dygtigst og havde de andre bagermestres respekt og tillid.
Hvert medlem skulle foreslå tre bagermestre, og på den måde fandt man frem til en oldermand, som stort set alle havde peget på. Den nyvalgte oldermand forpligtede sig til at påtage sig opgaven i mindst 2 år. Det viste sig dog i praksis, at de fleste oldermænd kom til at sidde meget længere.
Lånte sin egen ”laugslade” på Nationalmuseet
Københavns Bagerlaug anser den 23. juni 1683, hvor den nye ”Skraa” så dagens lys, som sin årsdag. Således kunne lauget i 1983 fejre 300 års jubilæum og måtte i den forbindelse låne nogle af sine egne ting af Nationalmuseet. Gennem årene havde man nemlig foræret de mest værdifulde klenodier til museet. Bl.a. ”Laugsladen”, hvor man opbevarede laugets værdigenstande som regnskaber, love – og ligklæder!
Flot placering i hakkeordenen
Alle håndværksfag med en mesteruddannelse – fx guldsmede, frisører, bødkere, smede osv. – havde et laug. Og inden for disse laug var der i 1900 tallet en klar rangorden: Guldsmedene var de fineste skarpt efterfulgt af bagerne på andenpladsen.
Ved dødsfald
I levende live var det noget særligt at være medlem af Københavns Bagerlaug. Derfor skulle det også være det i døden. Med det formål blev den afdøde bagermester iført laugets sorte ligklæder og derefter båret til graven af 6 andre bagermestre fra Københavns Bagerlaug.
Nej fra Tivoligarden
300 års jubilæet skulle naturligvis fejres med manér. Festlighederne fandt sted på Hotel Scandinavia med deltagelse af mange udenlandske gæster. Den daværende oldermand, der i dag er æresoldermand, Mogens Borg Lauritzen, tog kontakt til Tivolis daværende direktør, Niels-Jørgen Kaiser for at høre, om Tivoligarden ville være med til at festliggøre jubilæet. ”Det kan bestemt ikke lade sig gøre”, var det nedslående svar, men oldermanden lod sig ikke slå ud. Han fik blot en endnu bedre idé.
Ja fra Den Kongelige Livgarde
Mogens Borg Lauritsen kontaktede oberst Skovsgaard fra Den Kgl. Livgarde. Meget heldigt havde Livgarden også lige haft jubilæum og ville derfor gerne sige tak til sine mange sponsorer ved en festlig aften på hofteatret, men desværre manglede de penge til at gøre aftenen festlig.
Den Kgl. Livgarde og Københavns Bagerlaug indgik derfor den aftale, at bagerne lavede 5 store overflødighedshorn fyldt med kransekage, mod at Livgarden til gengæld spillede ved festaftenen på Hotel Scandinavia. På denne måde blev arrangementerne festlige for både Bagerlauget og Livgarden.
Den Kongelige Livgarde iført bagertøj og høj hat
I forbindelse med 300 års jubilæet var der også en udstilling på Københavns Rådhus. I den forbindelse gik Livgarden i optog til Rådhuset iført bagertøj og den karakteristiske høje, hvide bagerhat. Et festligt syn der fik mange københavnere til at stoppe op og kigge.
Friboliger til bagersvende
Københavns Bagerlaug ejer tre ejendomme, som oprindeligt blev anvendt som friboliger til bagersvende samt som laugskontor. I dag bruges de primært til pensionerede bagere, der på den måde kan få en god lejlighed til en overkommelig pris.
FAGLIG STOLTHED OG TRADITIONER
Derfor har kringlen en kongekrone
Københavns Bagerlaugs kendte kringle med en kongekrone har i århundreder været laugets symbol på en bager med mesterbrev – eller et ”svendebrev”, som det i dag hedder.
Bagerkringlens oprindelse kan spores tilbage til wienerbagerne i 1500-tallet. Wien var belejret af tyrkerne, og bagerne, der stod op midt om natten, opsnappede at tyrkerne ville angribe. Bagerne reagerede lynhurtigt og fik slået alarm. Ved deres heltemodige indsats blev angrebet forpurret og fjenden drevet på flugt. Som tak herfor gav paven bagerne lov til at forsyne deres kringle, der allerede dengang var bagerlaugets motiv, med en kongekrone.
Den unikke kongekrone
Hvordan wienerbagernes kringle med kongekrone endte i Danmark fortaber sig lidt i det uvisse. Men det er en kendsgerning, at Danmark i dag er det eneste land i verden, der har lov til at bruge den eftertragtede kongekrone over kringlen. I 1990’erne forsøgte vores svenske broderfolk at få en tilsvarende tilladelse – uden held. Københavns Bagerlaug er stolte over fortsat at have lov til at benytte kongekronen i forbindelse med kringlen, og man har derfor altid markeret, når der sker noget særligt i kongehuset. Er det mindre ting som fx en fest på slottet, sender Bagerlauget derfor et telegram. Er det større begivenheder, udformes mere kreative hilsner.
Dronning Ingrid, Bjørn Wiinblad og Bagerlauget
Da dronning Ingrid fyldte 80 år, besluttede bagerlauget sig for at lave et overflødighedshorn til fødselaren og anbringe det på at smukt fad. Den første tanke var, at det skulle være et sølvfad. Men efter at have hørt prisen på et sølvfad på omkring en meter i diameter, besluttede oldermanden sig for at finde en anden løsning og tilbød derfor den populære og anerkendte keramiker, Bjørn Wiinblad, opgaven, der til stor glæde sagde ja. Megen keramik går desværre i stykker under brændingen. Derfor besluttede Bjørn Wiinblad sig for at lave to identiske 90 cm lange ovale fade, for at øge sandsynligheden for, at i det mindste et fad ville klare de høje varmegrader. Begge fade blev derfor forsynet med samme inskription på bagsiden, samt med oldermandens underskrift, og de klarede begge den krævende tur i ovnen.
Børnehjælpsdagen og dronningelagkage på 75 meter
I 1980’erne foregik den årlige Børnehjælpsdag ved at opstille små boder overalt i Storkøbenhavn, og Københavns Bagerlaug støttede altid Børnehjælpsdagen på forskellig vis.
Et år, hvor dronning Margrethe i anden anledning skulle på rådhuset på børnehjælpsdagen, bagte københavnske bagere et stort antal lagkagebunde i størrelsen 45 x 60 cm. På stedet blev de mange bunde lagt sammen og samlet som et stort M og derefter dekoreret af eleverne fra Ringsted Fagskole. De lavede mange forskellige motiver, der alle havde noget med børn og Børnehjælpsdagens logo – den såkaldte ”lillebror” – at gøre.
Skuespilleren Poul Bundgaard med samuraisværd
Poul Bundgaard var en af de mange skuespillere, der støttede Børnehjælpsdagen ved at optræde gratis. Bagerlaugets oldermand fik overtalt Poul Bundgaard til at skære den 75 meter lange lagkage for med et drabeligt samuraisværd. Hele kagen blev spist på under halvanden time af lækkersultne forbipasserende.
ET PAR ANEKDOTER
Solen skal skinne fire gange igennem en rigtig kringle
Historien fortæller, at en bagermester, som havde begået en mindre forbrydelse, som straf blev pålagt af kongen at lave en kringle, ”hvor solen kan skinne igennem fire gange”. I dag er man dog gået tilbage til, at kringlen kun har to ”solhuller”.
Franskbrød med bagersjæl
I gamle dage måtte der ikke være huller i franskbrødet. Det blev anset for en fejl og dårligt håndværk og blev derfor kaldt ”franskbrød med bagersjæl”. Tiderne skifter, og i dag er hvidt brød med huller eftertragtet på grund af den mindre kompakte krumme, så nu har vi mange brød med bagersjæle.
