Kronen & Kringlen

Bageren har stadig kringlen uden for sin dør – og der er oven i købet en krone på den nu.

Under Københavns belejring 1658-59 formåede bagerne trods alt at opretholde byens brødforsyning på en så fortræffelig måde, at kongen, Frederik den Tredje, som påskønnelse for bagernes indsats under belejringen gav Københavns Bagerlaug tilladelse til at sætte en kongekrone på dets symbol, kringlen.

Hvorfra stammer egentlig forbindelsen mellem kringle og krone?

Her er hvad bagerlauget kan fortælle: – kronen over kringle symboliserer ikke hvedebrødets fortræffelighed frem for andre brødsorter – heller ikke er den et mærke for hofleverandører, sådan som forskere har fortolket den. Denne krone symboliserer et virkeligt historisk faktum.

Det tyrkiske rytterfolks storhedstid indtraf i årene 1500-1600, da det beherskede hele Nordafrika og Balkan, helt frem til Ungarn. Deres mål gik ud på at erobre de fleste europæiske områder og lægge dem ind under halvmånens og Islams vælde.

I året 1529 blev byen Wien belejret af tyrkerne med en styrke på 20.000 mand. Indbyggernes lidelser var store og Wien var ved at gå til grunde. En polsk officer ved navn Kolscnitsky, som kunne tale tyrkisk var sendt til hertugen af Lothingen for at bede om hjælp. Men hjælpen lod vente på sig og Wiens stilling var alvorlig.

Da forlod bagerne i Wien deres ovne, trug og stave. De tog deres lærlinge, svende og arbejdere med og gik ud for at forsvare deres hjemby. Det gjorde de med en sådan tapperhed at de afværgede mange angreb, i mellemtiden kom Hertugen af Lothringens tropper til undsætning. Wiener-bagerens tapre indsats blev belønnet af paven med ret til for evigt at forsyne deres kringle med en krone. Sådan blev indtrængningen af islams tro i Europa hindret.

De københavnske bagermestres laugs protokol er skrevet på tysk, den er påbegyndt 19.11.1655 og indeholder bl.a. de løfter og edsformularer, som en ny laugsbroder skulle fremsige. Bagernes produkter omtales ofte, man skelnede skarpt mellem de tre hovedformer for brød, hvedebrød, skonrog og rugbrød; til den førstnævnte kategori hørte kringler, semler, boller og vegger (strutter), og skonrog var sigtebrød, af fint sigtet rugmel, oprindelig af form som en trekant med runde kugler på hjørnerne. Bagernes mesterstykke var ifølge de generelle lavsartikler for bagerne fra 1683 hvede-simler, smørkringler, rug-simler og skonroggen brød.

Hveder og tur på volden

Navnligt turen på volden var en skik, som det københavnske borgerskab fandt på. 

Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød mv på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter.

Spadseretur fra 1747?
Den københavnske tradition for at spadsere på volden aftenen før Store Bededag kan sandsynligvis føres tilbage til 1700-årenes midte. I begyndelsen af 1800-tallet mente man i hvert fald, at skikken var af ældre dato, og stammede fra den gang, hvor Frue kirke endnu havde sit klokkespil. Klokkespillet blev sat i gang på Store Bededagsaften, og klangen lokkede københavnerne ud at spadsere. Frue kirkes klokkespil blev sat op i 1747 men gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807.  Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden.
Efter at Københavns volde blev sløjfede, blev spadsereturene forlagt til Christianshavns vold eller Kastellet, der tidligere havde været studenternes særlige mødested. 

Rette smed for bager – inspiration til Asterix

Ophav til udtrykket: Man skal ikke rette på smeden foran bageren.

Takket være historieskriveren Saxo (ca. 1160-1208) kender vi den nøjagtige oprindelse til denne vending, der egentlig er ret intetsigende, hvis man ikke kender den ulykkelige historie bag.

Historien udspilledes i den lille landsby Galten, hvor fiskehandleren Hørman Helgrimsøn også stod for undervisningen af byens børn. Som følge af sin rolle som underviser, havde han tillagt sig en vane med altid at rette på folk, der udtalte ordene forkert.

Han havde ofte rettet på byens smed, Arman Brix, hvor smeden blot havde trukket på skuldrene. Men en dag gik det galt, fordi han rettede på smeden foran bageren. Smeden skulle giftes med bagerens datter, og følte sig nedgjort i sin kommende svigerfars øjne. Han plantede derfor resolut sin forhammer i hovedet på fiskehandleren, der straks udåndede.

Dermed opstod vendingen “Man skal ikke rette smeden foran bageren”. Gennem årene er vendingen blevet forkortet til “Rette smed for bager”.

Historien om fiskehandleren og smeden inspirerede senere tegneserieskaberne Goscinny og Uderzo, der lod fjendskab mellem byens fiskehandler og smed være en tilbagevendende begivenhed i deres album om Asterix. Blot havde figurerne her fået navnene Hørmetix og Armamix.

Smeden & Bageren

Ophav til udtrykket: For smed at rette bager

Smeden og Bageren er et digt af Johan Herman Wessel. Det er en humoristisk fortælling som kritiserer retsvæsenet og manglen på fornuft i samfundet. Digtet blev skrevet i 1770’erne og trykt for første gang i 1784 i Wessels ugeblad Votre Serviteur Otiosis.

Handlingen finder sted i en lille by, hvor der bor to bagere og en smed. Smeden dræber en mand og bliver stillet for retten. Fire af borgerne i byen siger til dommeren, at der kun er én smed i byen, og derfor bør dommeren lade smeden gå. Siden byen har to bagere, og den ene er gammel og skrøbelig, er det bedre at han bliver straffet i stedet for smeden. Og sådan går det: Bageren bliver uskyldig dømt til døden, mens den skyldige smed får lov at gå. Altså: (i stedet) “for Smed at rette Bager”

Moralen i fortællingen er, at man altid skal være forberedt på døden. Moralen kan ses som en parodi på Ludvig Holberg, hvis komedier altid afsluttes med en morale, som læseren/tilskueren lærer noget af.

Flere steder i digtet henvender forfatteren sig til læseren med spøjse personlige bemærkninger.

Der var en liden By, i Byen var en smed,
Som farlig var, naar han blev vred.
Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faa,
Jeg ingen har, det gaa
Min Læser ligesaa!)
Til Uhæld for dem begge to
De træffes i en Kro. De drak (jeg selv i Kro vil drikke;
For andet kommer jeg der ikke.
Anmerk dog, Læser! dette:
Jeg immer gaar paa de honnette).
Som sagt, de drak,
Og efter mange Skjeldsord, hidsigt Snak,
Slaar Smeden Fienden paa Planeten.
Saa sterkt var dette Slag,
At han saa ikke Dag,
Og har ei siden seet’en.

Strax i Arrest blev Smeden sat.
En Feldskjær faar den Døde fat,
Og om en voldsom Død Attest hensender.
Den Mordere forhøres og bekjender.
Hans Haab var, at han skulle hisset gaa,
Og der Forladelse af sin Modstander faa.
Men hør nu Løier! netop Dagen,
Før Dom skal gaa i Sagen,
Fremtriner fire Borgere
For Dommeren; den mest veltalende
Ham saa tiltalede:
«Velviseste!
Vi ved, paa Byens Vel De altid se;
Men Byens Vel beror derpaa,
At vi vor Smed igjen maa faa.
Hans Død oppvekker jo dog ei den Døde?
Vi aldrig faar igjen saa duelig en Mand.
For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,
Om han ei hjelpes kan.» –
«Betænk dog, kjere Ven! der Liv for Liv maa bødes.»
«Her bor en arm udlevet Bager,
Som Pokker snart desuden tager.
Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?
Saa blev jo Liv for Liv betalt.» –
«Ja,» sagde Dommeren, «det Indfald var ei galt.
Jeg Sagen at opsette nødes;
Thi i saa vigtig Fald man maa sig vel betænke,
Gid vores Smed jeg Livet kunde skjenke!
Farvel godt Folk! jeg gjør alt, hvad jeg kan.» –
«Farvel velvise Mand!» –

Han bladrer i sin Lov omhyggelig;
Men finder intet der for sig,
Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;
Han sin Beslutning tager,
Og saa afsiger denne Dom:
(Hvem, som vil høre den, han kom!)
«Vel er Grovsmeden Jens
For al Undskyldning læns,
Og her for Retten selv bekjendte,
Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;
Men da i vores By en Smed vi ikkun have,
Jeg maatte være rent af Lave,
Ifald jeg vilde se ham død.
Men her er to, som bager Brød.»
«Thi kjender jeg for Ret:
Den ældste Bager skal undgjelde det,
Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,
Til velfortjente Straf for sig
Og ligesindede til Afsky og til Skræk.»

Den Bager græd Guds jammerlig,
Da man ham førte væk.

MORAL
Beredt til Døden altid vær!
Den kommer, naar du mindst den tænker nær.

Udpluk af laugsartikler af 23. Juni 1683

givet af hans kongelige højhed Christian V.

§1 Ingen må sig af Bagerhåndværk ernære, med svende og drenge at antage og holde, eller bagerovn at lade opsætte, før han har sit broderskab og er i Bagerlauget indskrevet.

§2 Bagerne skal have en Oldermand

§3 Oldermanden skal alle de gamle og unge mestre, som nu borgere er og håndværket bruger, som herefter i lauget indkommer, ved navn at lade antegne, så vel som hvor de bor. (Oldermanden skal registrere og have styr på alle ved navn og hvor de bedriver deres virksomhed)

§4 Den svend, som i lauget for mester vil antages, skal først gøre sit mesterstykke, som skal være hvedesimler, smørkringler, rugsimler og skonroggenbrød, hvilket skal bages i Oldermandens hus, i fire af de ældste mestres overværelse.

§5 Hver bager skal være tiltænkt at bage godt og ustraffeligt brød, enten af hvede eller rug, men hver slags skal bages for sig selv.

§6 Indeholder regler for pris og vægt

§7 Efter taksten som omtalt er publiseret må ingen bager understå sig for højere pris at udsælge eller vægten derpå at formindske…

§11 Privilegiet: Ingen fusker eller anden ihvo han er, som ikke er i Lauget for mester indskreven, må understå sig Laugets bagere i deres næring nogen indpas at gøre; dersom nogen derudi betrædes, skal han have forbrudt alt det brød og mel, som hos hannem findes, og desuden give i straf til børnehuset første gang otte rigsdaler, anden gang dobbelt og tredje gang straffes efter Magistratens kendelse, som de der sig imod kongelige forordninger forseer.

§21 Når nogen bager ved døden afgår, da skal det være hans efterladte hustru uforment på lige vilkår som forbemeldt håndværket med svende og drenge at fortsætte, så længe hun sidder ugift og sig ærligen forholder.

§22 Når nogen dreng begiver sig til nogen Mester bagerhåndværk at lære, da må Mesteren alene holde ham hos sig i tre måneder på forsøg om han er bekvem til håndværket at lære, i hvilken fald han skal være forpligtet flittig og troelig at tjene i lære på tre års tid. Hvorom skriftlig kontrakt mellem Mesteren og drengens pårørende skal oprettes, og i Oldermandens bog, straks han antages indskrives.

§26  Bagersvendene skal i rette tid deres Mestres arbejde røgte og særdeles være tilstede i deres Mesters hus hver søndag aften eller anden helligdags aften, når klokken er seks for at lægge suret og se til gæren, på det at brødet kan have sin skikkelse og smag.

§27 Når nogen Mester, hustru, børn, svend, dreng eller pige ved døden afgår, da skal Oldermanden af Lauget tilsige så mange som behøves, efter ordenligt omgang at bære liget til jorden.

Ord/Brød forklaring:

Simler: Bolle af hvedemel. Ordet kommer af oldnordisk similia, fint hvedemel, og simuli, brød af samme, oftest udformet som en rund lille bolle. Fra slutningen af 1600-tallet omtales også simler af rug. Simler kendes helt tilbage fra middellalderen og frem.

Skonroggen: af plattysk schöne roggen, den skønne rug. Altså brød bagt på den sigtede rug. Ordet optræder i kilderne allerede i midten af 1400-tallet, hvor det også kan ses på kalkmalerier nadverfremstilling, omend typen nok er ældre. På nudansk er et skonroggenbrød et sigtebrød af rugmel.

Smørkringler: store, skøre kringler på hvis underside der var smurt smør.